Skanderborg Byg ApS
Profil
Skanderborg Byg er kendt for at levere håndværk af god kvalitet og flot finish. En af vores øvrige styrker er, at vi er gode til den løbende dialog med vores kunder. På den måde undgår vi misforståelser og har også mulighed for at foretage eventuelle ændringer undervejs.
Skanderborg Byg ejes og drives af tømrermester Jesper Pakula, som blev udlært tømrer i 1993 og siden har arbejdet i tømrerbranchen. Vi har således god lang erfaring at trække på. Virksomheden er til gengæld helt nystartet i 2020.
Vi har pt. 6 tømrersvende og 2 lærlinge ansat. Det betyder, at vi er i stand til at påtage os større entrepriser samtidig med, at vi har mulighed for at dække mindre opgaver løbende.
Som vores firmanavn fortæller, har virksomheden adresse i Skanderborg. Vi kører dog til opgaver i hele Østjylland fra Århus til Horsens, Odder og Silkeborg.
Vores kunder er dels private boligejere, dels virksomheder som butikker, restauranter, boligforeninger og virksomheder, der udlejer erhvervslokaler såvel som lejligheder. Derudover arbejder vi også gerne for offentlige kunder såsom kommunale institutioner, m.fl.